Vinduer og døre til flyvestation i Værløse
Historisk flyvestation bliver til privat bolig med hjælp fra Vipo Vinduer
I Nordsjælland har vi hos Vipo Vinduer leveret facadeelementer til en spektakulær ombygning. Rikke og Johnny Nielsen har renoveret en 1400 kvm. svinestald. Bygningen rummer i dag både privat bolig og erhverv – og vigtigst af alt matcher bygningen fortsat områdets historie.
Tilbage i 2017 købte Rikke Gro Nielsen sammen med sin mand, Johnny Nielsen, en gammel bygning på Flyvestation Værløse. Bygningen, der er kendt som “svinestalden”, blev bygget af tyskerne i 1944, da de besatte flyvestationen.
Oprindeligt var bygningen tiltænkt svineproduktion, men efter krigen har Forsvaret brugt bygningen som lager til reservedele. I dag er 250 kvm. af bygningen godkendt til privat bolig.
Bygningen er bevaringsværdig, og det har haft betydning for den store ombygning. Det har været særligt udfordrende for parret at vælge de rigtige facadeelementer til stalden. Vinduerne skulle nemlig både matche bygningens historie og samtidig leve op til gældende krav.
En detaljerig løsning
Løsningen blev specialfremstillede elementer fra Vipo Vinduer. Vi har leveret i alt 15 vinduer, to større vinduespartier og to døre, der med sine klitrosesprosser matcher bygningens charmerende udtryk og passer perfekt til staldens specifikke mål. Det betyder blandt andet, at der er taget hensyn til etagernes højde. Eksempelvis er vinduerne på første sal en smule lavere end i stueetagen.
På samme tid var det særligt vigtigt for parret, at løsningen bar præg af lige linjer. Derfor er vinduerne tilpasset, så sprosserne flugter og ligger i en lige linje, når man ser vinduerne på række.
“Vi besluttede, at vi ville have vinduer med sprosser, som minder om bondehus og stald. Men vi kunne ikke lave de staldvinduer, som der oprindeligt var i bygningen, da sprosserne ville dække for meget af glasfelterne i de eksisterende vindueshuller,” fortæller Rikke.
Kvalitet vinder over pris
Der er ingen tvivl om, at der er blevet kræset særligt om detaljerne i dette hjem. Det skyldes måske, at Rikke og hendes mand har været igennem hele møllen før. Det er nemlig ikke første gang, at parret kaster sig ud i en totalrenovering.
Deres tidligere hjem i Charlottenlund var også et stort projekt. Og det var faktisk her, at parret for første gang bestilte facadeelementer hos Vipo Vinduer, hvor vi leverede koblede vinduer til den gamle patriciervilla.
Spørger du Rikke, var det altså ikke svært at vælge leverandør til deres nye projekt.
“Det vi lægger mest vægt på, er, at vinduerne er af god kvalitet, og det er jo den erfaring vi har fra tidligere. Det synes vi, at vores gamle vinduer havde. Vi tror på, at kvaliteten er bedre, og det derfor kan svare sig at betale en smule ekstra,“ uddyber Rikke.
Et samarbejde rig på sparring
Udover vinduer har parret også fået specialdesignede terrassedøre og vinduespartier til en gammel vognport. Planen er, at Vipo Vinduer også skal levere en hoveddør, men hvordan den skal se ud, beslutter parret først, når samtlige vinduer er monteret.
“Hver gang jeg havde en ide til vores nye vinduer, sendte jeg en skitse til Vipo, og så tegnede de det ind i deres program. Monika fra Vipo har været rigtig god, hun har været tålmodig og hjælpsom, når vi har fået nye ideer, og der skulles laves nye skitser for at se, om det ene og det andet kunne lade sig gøre. Vi har været meget tilfredse med hele processen,” forklarer Rikke om samarbejdet.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til, hvordan vi designer, udvikler og fremstiller vinduer og døre i træ, er du velkommen til at kontakte os.
Enterprise: Craftmen
Sted for projekt: Værløse
Levering: 19 facadeelementer med klitrose sprosser
Behandling: Behandling: Malet i to farver