Mahognivinduer

Mahognivinduer på specialmål

Få et naturligt og æstetisk udtryk ud over det sædvanlige med mahognivinduer på mål

Få et uforpligtende tilbud

Mahognivinduer efter mål

Vi tilbyder mahognivinduer på specialmål tilpasset din ejendom.

Mahognivinduer er typisk et dyrere valg sammenlignet med fyrretrævinduer. Til gengæld får du et vindue med utrolig lang holdbarhed og et unikt udseende med træet rødbrunlige nuancer.

Vores erfaring er, at mahogni tit fungerer godt med messingbeslag, og det er derfor en kombination, vi ofte anbefaler. Som med alle andre af vores vinduer har du dog mulighed for frit at vælge glas og beslag.

Hvorfor vælge mahognivinduer?

Du skal vælge mahognivinduer, hvis du ønsker fremragende holdbarhed og høj æstetik i form af træets rødbrunlige nuancer. Mahogni er en trætype uden knaster i hårdttræ-kategorien og med et højt indhold af olie, hvilket gør træet meget modstandsdygtigt over for råd og svamp. Vælger du mahognivinduer får du derfor facaelementer, der kan holde i mange, mange år – selv i de danske vind- og vejrforhold.

L

Lang holdbarhed

L

Smukt udseende

L

Naturligt udtryk

Bondehusvindue
Fremstilling og design af bondehusvinduer

Sådan vedligeholder du mahognivinduer

Mahogni er nemt at vedligeholde og skal blot have olie, inden den rødbrunlige nuance skifter til en mere grå farve.

Mahogni er en træsort, der i sig selv indeholder et højt niveau af olie og salt. Det betyder, at træet helt naturligt har en høj beskyttelse mod råd og svamp. 

Vi sørger desuden for at grundoliere elementerne, inden de forlader produktionshallerne i Vestervig.

Priser på mahognivinduer

Hvad koster mahognivinduer?

Prisen for et mahognivinduer varierer. Alle vores elementer bliver nemlig speciallavet efter dine ønsker til fag, ruder, sprosser og beslag.

Priserne på mahognivinduer ligger dog typisk højere end tilsvarende elementer af fyrretræ, men lavere end elementer af egetræ, som er det dyreste.

Send os en mail eller giv os et kald, så tager vi en uforpligtende snak om dine ønsker. Har du håndværkere på projektet, tager vi gerne dialogen med dem, så du er garanteret de rette mål og korrekt montering.

Velkommen til Vipo

Gennem mere end 40 år har vi specialiseret os i at lave vinduer og døre tilpasset gamle og bevaringsværdige bygninger. På vores fabrik i Vestervig er vi knap 20 ansatte, som klarer produktionen af dine vinduer og døre – lige fra den første streg på tegningen til de er samlet, malet og sendt ud ad døren.

Er du i tvivl om, hvorvidt det kan svare sig at få nye vinduer til dit gamle hus? Faktisk er der mange gode grunde til, at nye vinduer er en god investering. Dem kan du læse om på vores blog.

Vi tager hånd om de gamle håndværkstraditioner

Vi arbejder hver dag på at bidrage til bevarelse af gamle og bevaringsværdige bygninger i hele landet. Derfor gør vi tingene en smule anderledes – eller gammeldags – vil nogle nok mene. Og det fortsætter vi med, for i sidste ende sikrer de gamle håndværkstraditioner kvalitetsfulde løsninger, der holder langt ud i fremtiden. Præcis ligesom de altid har gjort.

Du kan trygt handle med os

Vipo Vinduer er DVV-certificeret, og som forbruger betyder det, at du kan stole på os, når vi siger, at vi laver vinduer og døre i højeste kvalitet. Det betyder også, at du er dækket af industriens garantiordning, som du kan læse mere om her.

Vores vinduer og døre er desuden både testet og godkendt af Teknologisk Institut, hvilket gør dem CE-godkendt hos det eneste uvildige testorgan, der findes i Danmark. Det betyder, at du får vinduer, som lever op til en tidssvarende energimæssig standard.

Modtag et gratis og uforpligtende tilbud

Vi står til rådighed og giver dig personlig vejledning

Vi hjælper og rådgiver vores kunder med at få den bedste løsning. Ønsker du et tilbud, skal du være mere end velkommen til at udfylde vores formular.

Det er 100% uforpligtende og ganske simpelt.

Telefon: (+45) 9794 1455

Mail: vipo@vipo.dk

Udfyld formularen og send os en besked, så får vi dine spørgsmål besvaret hurtigst muligt.

Vipo Vinduer A/S bruger oplysningerne til at kontakte dig. For mere information, se vores privatlivspolitik.