Doverodde Købmandsgård i Thy
Koblede vinduer og unikke døre med stor respekt for den originale arkitektur
Doverodde Købsmandsgård i Thy fremstår som i gamle dage – blot i en totalrenoveret version
Doverodde Købmandsgård har fået nye facadelementer, hvor både arkitekten og projektets deadline stillede store krav til fremstillingen. Her var nemlig et tidspres om hurtig levering og montering samt mange ønsker til originale detaljer.
Købmandsgården ved Doverodde, der blev opført i midten af 1800-tallet, har i generationer været et centralt handelssted ved Limfjorden. De historiske bygninger stod over for en komplet renoveringen, da området blev udpeget til at huse to store projekter – nemlig opførelsen af Naturlandsbyen og SMK Thy (Statens Museum for Kunst).
Bygningerne fungerer nu som et moderne samlingspunkt for kunst, kultur og naturoplevelser i området.
Alle elementer er produceret i et samarbejde mellem Vipo Vinduer og Linolie Døre og Vinduer, og vi er stolte af at levere facadelementer til et projekt af denne kaliber i vores egen baghave.
Entreprise
Tømrerfirmaet Vestergaard A/S
Sted for projekt
Doverodde, Thy
Levering
58 koblede vinduer, 2 kassevinduer, 2 termovinduer, 9 enkelte og 3 dobbelte facadedøre
Behandling
Grøn Aquatop (NCS S7010-B50G) indvendig og udvendig til dobbelte facadedøre.
Lysgrå Aquatop (NCS S1002Y) indvendig og udvendig til vinduer og enkeltdøre.
Arkitekten ønskede et originalt udtryk – og det fik de
Der var store krav fra arkitekten på projektet, hvad angår det æstetiske udtryk. Det gælder f.eks. de invendige poster på de koblede vinduer, der er blevet profileret med en helt særlig dobbelt-buet finish.
De grønne facadedøre har fået historiske fyldninger, men er samtidig top-moderne, da de er blevet monteret med smart-låse til et elektronisk låsesystem.
Typer af elementer
Leverancen bestod primært at koblede vinduer samt en række enkelte og dobbelte facadedøre i både grøn og lysegrå. Derudover har vi leveret to store kassevinduer til begge sider af et hjørne på den ene længe, hvor der – efter sigende – tidligere har været butiksvindue.
Samarbejde med lokal tømrer
Alle vinduer og døre er bestilt og leveret til Tømrerfirmaet Vestergaard A/S, der har stået for tømrer-entreprisen på renoveringsprojektet.
Som Johnni Vestergaard fortæller i videoen herunder, har det være en god proces – og det var på trods af, at alle facadeelementerne blev bestilt i 11-time, idét beslutningen om nye vinduer og døre blev truffet sent i processen. Alt blev leveret og monteret inden deadline i august 2025.
Vi er glade og stolte over at få lov til at arbejde sammen med dygtige, lokale fagfolk.
Om projektet
Udfordringen
Doverodde Købmandsgård er en markant bygning fra midten af 1800-tallet, der indgår i et større udviklingsprojekt under Naturlandsbyen og SMK Thy. Bygningens oprindelige vinduer og døre var både nedslidte og utætte, og samtidig stillede projektet krav om at bevare det historiske arkitektoniske udtryk ned til de små detaljer.
Den store udfordring var derfor at finde en løsning, der både matchede de oprindelige proportioner og profiler og samtidig kunne leve op til moderne energikrav og komfort.
Løsningen
På baggrund af klare ønsker fra arkitekten og en række sort/hvid-billeder, udviklede og leverede vi koblede vinduer og facadedøre med specialtilpassede profiler og sprosseopbygninger, der respekterer bygningens oprindelige formsprog.
Konstruktionen med koblede rammer er energimæssigt en god løsning, samtidig med at de slanke sprosser og klassiske detaljer sikrer et autentisk udtryk.
Alle elementer er produceret i kernetræ af høj kvalitet, og der er brugt historiske hængler. På de koblede rammer er der anvendt linolitkit og alle elementer har fået en overfladebehandling, der kombinerer traditionelt udseende med lang levetid og minimal vedligeholdelse.
Resultatet
Den historiske købmandsgård i Thy fremstår nu med vinduer og døre, der arkitektonisk er i tråd med den oprindelige bygning, men som teknisk er opgraderet til nutidens standarder for energi og komfort.
Løsningen understøtter bygningens funktion som kulturhus og administrationsbygning og er et eksempel på, hvordan specialtilpassede vinduesløsninger kan forene bevaring af kulturarv med moderne byggetekniske krav.
Dyk ned i projektets detaljer
Video: Se Niels Peter gå i detalje med detaljerne
Forskudte rammer for mere dagslys
Flugtlinjer på facaden
“Sammen med arkitekten og tømreren mener jeg, at vi har skabt vinduer og døre, der i høj grad kan leve op til Doverodde Købmandsgårds historiske betydning for vores lokalområde.”
Niels Peter Kjærbæk, Projektansvarlig hos Vipo Vinduer
Specialprofil på indvendige poster
Få inspiration til dit kommende restaureringsprojekt i vores prospekt. Her har vi samlet projektets vigtigste detaljer samt til- og fravalg. Og naturligvis en masse inspirerende billeder.
Kontakt os
Vi står til rådighed og giver dig personlig vejledning
Vi hjælper og rådgiver arkitekter og professionelle håndværkere med at få den bedste løsning. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop dig, skal du være mere end velkommen til at udfylde vores formular.
Telefon: (+45) 9794 1455
Mail: vipo@vipo.dk

